Bollinger lancerer ny champagne i PN-serien
- 1. jun.
- 2 min læsning
Bollinger har præsenteret den syvende udgave af sin PN-champagne, som denne gang er inspireret af årgangen 2021 og det historiske terroir omkring Aÿ.

Bollinger lancerer PN AYC21
Bollinger præsenterer nu den syvende udgave af sin PN-champagne, hvor fokus denne gang er rettet mod Aÿ, den ikoniske landsby beliggende i Montagne de Reims. Ud over druer fra Aÿ indgår også Pinot Noir fra Tauxières og Mutigny i cuvéen.
Champagnen er fremstillet udelukkende på Pinot Noir og består af 51% vin fra baseåret 2021, suppleret af 49% reservevine fra 2012, 2013, 2014 og 2019, som har lagret på magnumflasker. Bollinger PN TX20 blev degorgeret i januar 2026 og har en dosage på 8 g/l.
Skabelsen af Bollinger PN
Den første udgave af Bollinger PN blev lanceret i 2020. Serien består udelukkende af Pinot Noir-baserede champagner, hvor hver udgave tager afsæt i et særligt terroir og en ny baseårgang.
Ambitionen med PN-serien var at skabe en pendant til husets ikoniske Vieilles Vignes Françaises og samtidig tilbyde en Pinot Noir-domineret champagne, der prismæssigt placerer sig tættere på La Grande Année. Formålet er ikke at reproducere den samme stil fra år til år, men snarere at udforske nye nuancer af Pinot Noir gennem skiftende terroirs og årgange, hvor hver udgave fortæller sin egen historie.
Champagnehuset Bollinger
Bollinger blev grundlagt i 1829 af Athanase de Villermont, Paul Renaudin og Joseph Bollinger. Athanase de Villermont havde arvet en grund i Aÿ, hvor de tre herrer etablerede firmaet Renaudin-Bollinger & Cie, som senere blev omdøbt til Bollinger.
En af de mest markante skikkelser i Bollingers historie er Lily Bollinger, der overtog ledelsen af huset som 42-årig efter sin mand Jacques Bollingers død. Hun var blandt andet idékvinden bag Bollinger R.D. som hun lancerede de første flasker af i 1963.
I dag er Bollinger stadig i familiens hænder og har Denis Bunner ansat som husets Chef de Cave.
Pris & lancering
Lancering: Nu
Intropriser: 899 kr (75 cl) 2.499 kr (Magnum)
Publiceret: 01-06-2026