top of page

Ny Solera Champagne fra Castelnau

  • 18. maj
  • 2 min læsning

Champagne Castelnau er klar med den nye Solera 9.3, som er den fjerde udgave fra soleraen, der blev påbegyndt i 2009.

Castelnau champagne Solera 9.3

Castelnau frigiver Solera 9.3

Tilbage i 2009 begyndte en ny rejse hos Champagne Castelnau. Med ambitionen om at skabe en helt ny champagne blev en solera påbegyndt med årgangen 2009, og siden har huset hvert år tilføjet ny vin for at skabe et unikt sammenspil mellem gamle og nyere årgange.


Den første champagne fra solera-tanken var Solera 9.0, som blev frigivet i 2021. Den blev produceret i meget få eksemplarer og betragtes primært som en prototype. Siden har huset lanceret yderligere to udgaver, og nu er tiden kommet til den fjerde udgave, som har fået navnet Solera 9.3.


Champagnen består af 50% Chardonnay, 35% Meunier og 15% Pinot Noir. Vinen har lagret ti år i solera-tanken, hvorefter den blev tappet på flaske og lagret yderligere fire år på bundfaldet, før den blev degorgeret og fik en dosage på 5 g/l.


Nyt bokssæt med 3 Solera udgaver

I anledning af husets 100-års jubilæum har Champagne Castelnau lanceret en eksklusiv boks, der indeholder de første tre officielle Solera-champagner: 9.1, 9.2 og 9.3.


Boksen vil kunne købes hos Castelnaus hovedsæde samt hos et begrænset antal forhandlere i Frankrig, men den kommer ikke til Danmark.


Champagnehuset Castelnau

Champagne Castelnau blev grundlagt i 1916 og er opkaldt efter Édouard de Curières de Castelnau, der var en fransk krigshelt under Første Verdenskrig. Huset var i mange år ejet af en familie fra Épernay, men er i dag en del af Terroirs & Vignerons de Champagne, hvor Castelnau indgår som en del af et større kooperativ.

Huset ledes i dag af Hannelore Chamaux som CEO og Carine Bailleul som Chef de Cave.


Pris & lancering

Lanering: Nu

Solera 9.3: 449 kr.

Solera boks: 1.499 kr.


Publiceret: 18-05-2026

 
 
bottom of page