2016 trio fra Champagne de Barfontarc
- Publiceret:

- 30. sep.
- 1 min læsning
Opdateret: 4. okt.
Champagne de Barfontarc lancerer tre nye champagner i årgang 2016, som var et år, der bød på forårsfrost samt en varm og tør sommer.

Champagne de Barfontarc, der har hovedsæde i Baroville, præsenterer nu tre nye champagner, som alle er baseret på høståret 2016. Kældermester Denis Tardieu fortæller, at 2016 var et udfordrende år med forårsfrost, men takket være en varm og tør sommer gav høsten et godt udbytte, særligt gunstigt for Pinot Noir druen.
Sainte Germaine Vintage 2016
Sainte Germaine, som er opkaldt efter en bakke i Bar-sur-Aube, er lavet på 60% Pinot Noir og 40% Chardonnay med en dosage på 8 g/l. Der er kun produceret 6.729 flasker af denne årgang.
Pris: 349 kr.
La Vigne au Roy Vintage 2016
La Vigne au Roy er assemblage udgaven i husets Signature-serie. Den er lavet på 50% Pinot Noir og 50% Chardonnay med en dosage på 8 g/l. Der er kun produceret 9.141 flasker af denne årgang.
Pris: 449 kr.
La Vigne au Roy Nature Vintage 2016
La Vigne au Roy Nature er den almindelige La Vigne au Roy uden tilsat dosage. Den er lavet på 50% Pinot Noir og 50% Chardonnay, og der er kun produceret 3.529 flasker af denne årgang.
Pris: 449 kr.
Champagnehuset Champagne de Barfontarc
Champagne de Barfontarc er et kooperativ, der blev dannet i 1962 af en række vinbønder fra landsbyerne Baroville, Fontaine og Arconville, som ligger i Côte des Bars-regionen. Husets navn er dannet ud fra forbogstaverne i de tre byer og skaber dermed navnet Bar-font-arc.
I dag består kooperativet af 54 medlemmer og ledes af Christophe Jeanny som kooperativets præsident.
Publiceret: 01-10-2025