top of page

Billecart-Salmon Les Rendez-Vous N° 7 & N° 8

  • Forfatters billede: Publiceret:
    Publiceret:
  • 30. sep.
  • 2 min læsning

Billecart-Salmon er klar med to nye champagner i Les Rendez-Vous-serien, hvor fokus denne gang er på Meunier druen og dens terroir.

Billecart-Salmon Les Rendez-Vous 7 & 8

Billecart-Salmon udforsker Meunier druen

Hos Billecart-Salmon udfører man hvert år eksperimenter for at undersøge, hvordan man kan forbedre kvaliteten af husets champagner. Det kan være fremstillingsmetoden, der bliver sat på prøve, eller forskellige blandinger, der bliver testet af. Disse eksperimenter kan opleves gennem Les Rendez-Vous-serien, som blev lanceret i 2020, og som frigives i nye versioner hvert år.


I år har Chef de Cave Florent Nys valgt at sætte fokus på Meunier druen og dens terroir med to champagner fra årgang 2018. Begge er vinificeret på samme måde, men adskiller sig ved oprindelsen af druerne. Les Rendez-Vous N° 7 er skabt på druer fra Venteuil, hvor jorden er rig på ler, mens Les Rendez-Vous N° 8 bygger på druer fra Leuvrigny, et område præget af kalkholdig jord.


De to cuvéer sælges samlet i en eksklusiv boks, der giver mulighed for at opleve, hvordan Meunier druens karakter forandrer sig afhængigt af terroiret.


Les Rendez-Vous N° 7 Meunier

Vinificeret i ståltanke og har lagret på bundfaldet i 63 måneder.

Vintage: 2018

Blanding: 100% Meunier

Dosage: 3,5 g/l.

Område: Venteuil i Vallée de la Marne


Les Rendez-Vous N° 8 Meunier

Vinificeret i ståltanke og har lagret på bundfaldet i 63 måneder.

Vintage: 2018

Blanding: 100% Meunier

Dosage: 3,5 g/l.

Område: Leuvrigny i Vallée de la Marne


Champagnehuset Billecart-Salmon

Billecart-Salmon havde sin start i 1818 i byen Mareuil-sur-Aÿ, hvor husets to grundlægger Nicolas Francois Billecart og Elisabeth Salmon drev deres passion for champagne. Huset har altid været familieejet og drives i dag af 7. generation med Mathieu Roland-Billecart i spidsen som den siddende CEO. Husets motto er "Give priority to quality, strive for excellence" som bedst oversættes til "Sæt kvaliteten i højsædet og stræb efter den største ekspertise”.


Pris & lancering

Lancering: Nu

Pris: 1.699 kr.


Publiceret: 30-09-2025

 
 
la cuvee magazine logo gold.png

La Cuvée Magazine
 

Danmarks største magasin om champagne

© 2019-2025 Lacuvee.dk

  • Facebook Gold
  • Instagram Gold
  • Linkedin Gold
bottom of page