Bollinger præsenterer to nyheder
- Publiceret:

- 17. aug. 2023
- 1 min læsning
Bollingers to topchampagner kommer nu begge i ny årgang.

Bollinger Vieilles Vignes Francaises 2012
Det sker sjældent at årgange ikke bliver lanceret i korrekt rækkefølge, men Bollinger har valgt at gøre en undtagelse med Vieilles Vignes Francaises. Sidste år blev årgang 2013 lanceret, men nu er tiden kommet til årgang 2012.
Vieilles Vignes Françaises 2012 er lavet på Pinot Noir fra to små parceller på samlet 0,36 hektar. Grundet vinstokkenes høje alder er udbyttet meget lavt, og produktionen er derfor meget lille. Kun 2193 flasker er det blevet til af denne årgang.
La Côte aux Enfants Champagne 2013
Bollinger La Côte Aux Enfants Champagne, er en enkeltmarks-champagne lavet på 100% Pinot Noir fra parcellet La Côte Aux Enfants, som er placeret i Aÿ. Marken blev beplantet mellem 1926 og 1934 af Jaques Bollinger. Sidste år lancerede Bollinger vintage 2012 som den første udgave af La Côte Aux Enfants Champagne, og nu er 2013 klar.
Der er ikke oplyst noget præcis antal flasker lanceret, men det formodes at være omkring 1000 flasker pr. årgang.
Begge champagner er så småt på vej til butikkerne. Priserne er dog ikke oplyst endnu, men vurderet ud fra de forrige årgange, forventes priserne at blive ca. 13.000 kr. for Bollinger Vieilles Vignes Francaises 2012 og ca. 10.000 kr. for Bollinger La Côte Aux Enfants Champagne 2013.
Publiceret: 17-08-2023