Canard-Duchene lancerer Léonie Iconic
- Publiceret:

- 24. feb.
- 1 min læsning
Opdateret: 8. mar.
Canard-Duchêne introducerer Léonie Iconic, som er en hyldest til kvinden der var med til at skabe huset i 1868.

Canard-Duchêne Léonie Iconic
Léonie Iconic er en champagne der hylder kvinden, der var med til at grundlægge huset tilbage i 1868 og den vil fremadrettet fungere som husets standard NV champagne. Det er en champagne som er lavet på en blanding af de tre druer: Pinot Noir, Pinot Meunier og Chardonnay i forskellige størrelsesforhold alt efter udgave. Reservevinen der bruges stammer fra en Perpetual Reserve der blev opstartet i 2012, og hvor den ældste vin der indgår stammer fra 2009.
Kældermester Laurent Fédou udtaler:
"Canard-Duchêne Léonie Iconic er den ideelle afspejling af husets stil. En perfekt balance mellem frugtens elegance, intensitet og friskhed. En gennemført champagne der egner sig særdeles godt til mad"
Champagnehuset Canard-Duchêne
I 1860 mødte tøndemageren Victor Canard den unge vinmager Léonie Duchêne. De blev straks forelsket i hinanden og blev efterfølgende gift. De havde begge en stor passion for champagne, og 8 år efter de havde mødt hinanden, frigav de i 1868 deres første champagne. I dag ejes huset af Thiénet Group men den daglige drift varetages stadig af familien.
Pris & lancering
Lancering: Nu
Vejledende pris: 350kr. (75 cl)
Publiceret: 24-02-2025