top of page

Canard-Duchêne x Pangea Limited Edition

  • Forfatters billede: Publiceret:
    Publiceret:
  • 2. nov.
  • 2 min læsning

I samarbejde med kunststudiet Pangea lancerer Canard-Duchêne to nye limited editions, som indgår i et større kunstværk, der kan opleves som gæst hos champagnehuset.

Canard-Duchêne x Pangea Limited Edition

Canard-Duchêne x Pangea

Champagnehuset Canard-Duchêne har indgået et samarbejde med den colombianske duo Colombine Jubert & Laëtitia Rouget, der driver kunststudiet Pangea. I den forbindelse er der skabt to limited editions samt et kunstværk, som kan ses af besøgende hos Canard-Duchêne.


Pangea Brut Réserve er lavet på 40% Pinot Noir, 40% Chardonnay og 20% Pinot Meunier med en dosage på 4 g/l. Champagnen kommer med en specialdesignet etikette og en æske designet af Pangea.


Furoshiki Pangea er lavet på 40% Pinot Noir, 35% Chardonnay og 25% Pinot Meunier med en dosage på 7 g/l. Champagnen er husets Léonie Iconic og er pakket ind i et stykke stof, som efterfølgende kan bruges som tørklæde.


Kunstværket Equilibrium

I forbindelse med lanceringen af de to limited editions har Pangea også skabt kunstværket "Equilibrium", som hen over sommeren har været placeret i haven ved Canard-Duchênes hovedsæde. Med vinterens komme er kunstværket flyttet ned i husets kælder, hvor det nu kan ses af besøgende gæster.

Kunstværket forestiller livets træ, omsluttet af en bue i de samme farver, som pryder de to limited editions.


Champagnehuset Canard-Duchêne

I 1860 mødte tøndemageren Victor Canard den unge vinmager Léonie Duchêne. De forelskede sig hurtigt i hinanden og blev siden gift. Begge delte en stor passion for champagne, og otte år efter deres møde, i 1868, frigav de deres første champagne.

I dag ejes huset af Thiénot Group, men den daglige drift varetages stadig af familien.


Pris & lancering

Lanering: Nu

Pangea Brut Reserve (29,95 €)

Furoshiki Pangea (49,00 €)


Publiceret: 02-11-2025


Priserne er husets egne vejledende priser.

 
 
la cuvee magazine logo gold.png

La Cuvée Magazine
 

Danmarks største magasin om champagne

© 2019-2025 Lacuvee.dk

  • Facebook Gold
  • Instagram Gold
  • Linkedin Gold
bottom of page