top of page

Cattier 400 Anniversary Collection

  • Forfatters billede: Publiceret:
    Publiceret:
  • 15. nov.
  • 1 min læsning

I samarbejde med den franske kunstner Raphaël Laventure lancerer Cattier en limited edition kollektion bestående af 400 håndmalede champagner.

Cattier 400 Raphaël Laventure

Cattier x Raphaël Laventure

I anledning af champagnehuset Cattiers 400 års jubilæum lanceres en kollektion af husets Blanc de Blancs Premier Cru i en limited edition, kun produceret i 400 eksemplarer. Alle flaskerne er håndmalet af den franske kunstner Raphaël Laventure, der er født i Périgueux, men som nu bor på Ibiza. Raphaël har anvendt akrylmaling påført med en paletkniv, hvilket giver flaskerne en helt unik overflade.

Champagnerne, som er lavet på 100% Chardonnay med en dosage på 8 g/l, er alle nummererede og leveres i en sort træboks.


Champagnehuset Cattier

Historien om Cattier begynder allerede i 1625, da Jean Perrin grundlagde sin vingård i den lille landsby Chigny-les-Roses. Her dyrkede han sin passion for stille vin og producerede vin til de omkringliggende bønder. I mange år levede vingården en stille tilværelse, og det var først i det 20. århundrede, at huset for alvor tog fart.

Under 1. Verdenskrig, i 1916, blev husets daværende ejer, Jean Cattier, alvorligt såret ved fronten. Da han vendte hjem til Chigny-les-Roses, fandt han en landsby, hvor 60% af markerne var ødelagt af bombardementer. Trods de svære vilkår besluttede han at høste det, der var tilbage, og vinificerede en beskeden produktion, som han i 1918 frigav under sit eget brand, Cattier. Dermed var champagnehuset Cattier født.

Huset ejes i dag fortsat af familien Cattier med Alexandre Cattier i spidsen som husets præsident og Chef de Cave.


Pris & lancering

Lancering: Nu

Pris: 850 euro (Svarende til 6.349 kr)


Publiceret: 15-11-2025

 
 
la cuvee magazine logo gold.png

La Cuvée Magazine
 

Danmarks største magasin om champagne

© 2019-2025 Lacuvee.dk

  • Facebook Gold
  • Instagram Gold
  • Linkedin Gold
bottom of page