top of page

Charles Heidsieck lanceringer 2026

  • Forfatters billede: Publiceret:
    Publiceret:
  • for 12 minutter siden
  • 2 min læsning

Charles Heidsieck har løftet sløret for nogle af næste års nyheder, heriblandt den nye årgang af Blanc des Millénaires, som får premiere til marts.

Charles Heidsieck Blanc Des Millenaires 2017

Charles Heidsieck 2026 lanceringer

2026 er lige om hjørnet, og Charles Heidsieck har allerede løftet lidt af sløret for, hvad vi kan glæde os til i det nye år. Året begynder med en ny rød Coteaux Champenois, og senere på foråret lanceres en ny årgang af Blanc des Millénaires.


Charles Heidsieck Coteaux Champenois 2022

Årets første nyhed bliver Coteaux Champenois 2022, en rødvin lavet på 100% Pinot Noir fra en mark i Ambonnay. Vinen kommer efter sigende både i 75 cl og magnum, hvor 75 cl flaskerne vil blive solgt i en tre-styks boks. Der er endnu ikke oplyst priser, men huset har meldt ud, at vinene allerede er på vej ud til forhandlerne, så de kan muligvis findes hos udenlandske webshops i december.


Charles Heidsieck Blanc des Millenaires 2017

I marts måned frigives den nye Blanc des Millénaires Vintage 2017, og i den forbindelse afholdes et stort event hos Station Road Adelaide i Australien. Her vil den nye årgang kunne smages sammen med ældre årgange af Blanc des Millénaires. Til arrangementet vil både CEO Stephen Leroux og Chef de Caves Emilien Erard være til stede.


Champagnehuset Charles Heidsieck

Charles Heidsieck blev grundlagt i 1851 af Charles-Camille Heidsieck, der nok bedst er kendt som Champagne Charlie. Han startede huset i en alder af 29 år, efter at have vokset op med sin onkel, der før Charles var født havde startet Heidsieck & Co der stod bag husene Heidsieck & Co Monopole og Piper-Heidsieck.

Efter Charles havde fået sit champagnehus etableret, tog han i 1852 til USA for at udbrede sin champagne, hvilket forgik under stor opmærksomhed fra pressen og det amerikanske forretningsliv. Turen var en succes, så da han kom hjem var Europa næste mål, hvilket også endte med flere leverandøraftaler bl.a. til flere kongehuse.

Charles Heidsieck oplevede meget i sit liv. Faktisk så meget at der i 1989 blev lavet en film om ham, med Hugh Grant i hovedrollen som Charles Heidsieck.

Huset var i familiens eje frem stil starten af 1970'erne, men ejes i dag af EPI Group.


Publiceret: 07-12-2025

 
 
la cuvee magazine logo gold.png

La Cuvée Magazine
 

Danmarks største magasin om champagne

© 2019-2025 Lacuvee.dk

  • Facebook Gold
  • Instagram Gold
  • Linkedin Gold
bottom of page