Charles Heidsieck x Søllerød Kro

Når Leisner Wine inviterer til Winemakers Dinner på Michelin-restauranten Søllerød Kro med et bredt smagsprogram af Charles Heidsieck, rydder man naturligvis kalenderen og sætter kursen mod det sjællandske.

Vi havde booket os ind på Skodsborg Kurhotel, et fantastisk smukt hotel med udsigt over vandet og blot fem minutters kørsel fra Søllerød Kro. Efter at have pakket ud og taget det fine tøj på, gik turen mod aftenens destination.

Vi blev varmt modtaget og indledte med Brut Réserve Magnum (Base 2013) som velkomstdrink, en sand klassiker og efter min mening en af markedets absolut bedste non-vintage champagner. Snakken faldt hurtigt på den generelle opfattelse af lagring, når det gælder non-vintage champagne, og her er betegnelsen multivintage måske mere dækkende, særligt i Charles Heidsiecks tilfælde. Lagringspotentialet er nemlig stort, ikke mindst når vi taler magnum.

Oprindeligt var planen, at selveste Cyril Brun, Chef de Cave hos Charles Heidsieck, skulle være aftenens vært. Men på grund af sygdom i familien havde vi i stedet fornøjelsen af Maxime Watelet, hvilket på ingen måde var et minus. Maxime og jeg har skrevet en del sammen på Instagram, så det var ekstra hyggeligt at mødes personligt. På trods af sin unge alder har Maxime en imponerende viden om champagne og fremstod yderst professionel, en sand fornøjelse at lytte til ham aftenen igennem.

Maxime satte sig ved vores bord, og jeg havde samtidig den store glæde at sidde ved siden af Jacob Hertz, stifter af Interbrands, som importerer Charles Heidsieck i Danmark. Vi morede os gevaldigt, og aftenen blev fyldt med fortællinger og røverhistorier.

Vi startede med første ret: kold grøn gazpacho med kammusling og melon, hvortil vi fik serveret Charles Heidsieck NV Brut Réserve (Base 2014) og NV Blanc de Blancs (Base 2012). Begge champagner havde jeg smagt før, men jeg bliver stadig imponeret over, at man kan lave en NV Blanc de Blancs i denne prisklasse, som performer så godt. Utrolig mange nuancer af citrus og med flotte, bløde bobler.

Næste ret var terrin af jomfruhummer med peberrodsmousse og urter, hvortil vi fik Charles Heidsieck NV Brut Rosé (Base 2012) og Brut Rosé Magnum (Base 2012).

Jeg er ikke den store rosé-mand, så om det var derfor, at jeg som den eneste ved bordet foretrak alm. størrelse frem for magnum, skal jeg lade være usagt. Jeg fandt magnumflasken mere direkte og lidt grov, mens den almindelige flaske havde en behagelig blødhed over sig. Men der er ingen tvivl om, at magnumflasken har et stort udviklingspotentiale, mens den almindelige flaske var helt perfekt nu.

Tredje ret var kulmule med muslinger og porrer, hvortil vi fik serveret Charles Heidsieck Millésimé 2006 og Millésimé 2008.

Millésimé 2006 har været på markedet samtidig med Millésimé 2005, og i de fleste tilfælde er 2005 at fortrække. Men 2006 er efter min mening undervurderet: dejlig mineralsk med noter af mørke bær og ristede bønner, som passede fint til retten.

Millésimé 2008 smagte jeg for første gang, og det var nok den champagne, jeg havde set mest frem til. Jeg blev på ingen måde skuffet. Den er meget ung og skal have flere år på bagen for at nå sit fulde potentiale, men allerede nu kan man tydeligt mærke dybden og syren, på alle måder helt fantastisk. Jo længere tid den stod i glasset, jo mere åbnede den op, og smagen af fad blev tydelig. Det ærgrer mig stadig, at den ikke findes i magnum, for det ville have været et perfekt køb til gemmerne.

Fjerde ret var svampe i bouillon med hjerte, hvortil vi fik Charles Heidsieck Blanc des Millénaires 2004 og Millésimé 2005 Magnum.

Efter 1995’eren har forventningerne til Blanc des Millénaires 2004 været store, og den lever fint op til sin forgænger, om end uden helt at nå samme niveau. Den har en flot guldfarve og en nydelig duft af citrus. Smagen af frisk citron og saltet karamel træder flot frem, og jo længere tid den står i glasset, desto mere afsløres et subtilt røgpræg. Millésimé 2005 på magnum er fantastisk: afdæmpet syre, noter af æble, abrikos og røg. Den har en let tilbagelænet karakter, som komplimenterede de milde smage i retten perfekt.

Femte og sidste ret var fasan med sortkål og æblesauce, hvortil vi fik serveret Charles Heidsieck La Collection Crayères Millésimé 1989 Jeroboam i to udgaver, en degorgeret i 2015 og en i 2019. Som kronen på værket blev Vintage 1982 Magnum Vinothèque hældt op.

Man kan roligt sige, at det tunge skyts blev rullet ud. At smage 1989 Jeroboam med to forskellige degorgeringer er i sig selv en stor oplevelse. Begge udgaver fremstod utrolig velafbalancerede med perfekt modenhed. Smagen bød på noter af lime, pære, brød og masser af røg. Jeg foretrak udgaven degorgeret i 2015, da 2019-udgaven stadig bar præg af den nylige degorgering og havde en vis grovhed. Til gengæld var friskheden imponerende, med masser af bobler, og jeg ville ikke tøve med at lade dem lagre yderligere 10 eller måske 20 år.

Da Vintage 1982 blev hældt op, var det tydeligt, at her var tale om gammel champagne. Den viste en flot orange farve, og duften af søde sager bredte sig, mens smagen var rund og silkeblød. De bløde bobler spillede fint sammen med noter af søde jordbær, fersken og en let syre. Sikke en måde at slutte middagen på.

Det var en fantastisk aften på Søllerød Kro, som jeg sent vil glemme. Efter arrangementets afslutning vendte vi tilbage til hotellet og fortsatte et par timer i baren, inden vi valgte at hoppe i seng. Turen hjem til Aarhus dagen efter forløb med en anelse hovedpine.

Tak til Bjørn Leisner for et fremragende arrangement, Maxime Watelet for at være en fantastisk vært, og Jacob Hertz for godt selskab.