Collery Empyreumatic Vintage 2015
- Publiceret:

- 16. nov.
- 1 min læsning
Collery er klar med Empyreumatic Vintage 2015, der byder på brændte og krydrede noter inspireret af whiskyens verden.

Collery Empyreumatic Vintage 2015
Champagnehuset Collery kan nu præsentere Vintage 2015 af Empyreumatic, en 100% Grand Cru champagne skabt på 50% Pinot Noir og 50% Chardonnay med en dosage på 6 g/l. Vinen er vinificeret i ståltanke og har efterfølgende lagret på 228-liters amerikanske egetræsfade, som giver den de krydrede noter, der kendetegner champagnen.
Husets Chef de Cave, Julien Lefèvre, er glad for de brændte noter, man ofte møder i whisky, og det afspejler sig tydeligt i Empyreumatic, der byder på aromaer af tobak, karamel, ristet brød, chokolade, peber og røg.
Den første årgang af Empyreumatic var 2014, og Julien Lefèvre har valgt at producere champagnen i alle årgange siden – med undtagelse af 2017, som ikke havde den rette stil.
Champagnehuset Collery
Champagnehuset Collery blev grundlagt i Aÿ i 1893 af Jules-Anatole Collery. Han havde arvet 10 hektar vinmarker og begyndte herfra opbygningen af huset. Allerede i 1904 vandt han sin første guldmedalje i Paris for sin champagne.
Efter 2. verdenskrig gik det ned ad bakke for huset, og efter flere år med stilstand blev det i 2014 købt af Nicolas Gueusquin, som moderniserede virksomheden med eget vineri. I 2019 købte han desuden palæet på Rue Jules Lobet, som tidligere havde været ejet af Bollinger.
I dag fungerer Nicolas Gueusquin som husets præsident, mens Julien Lefèvre er Chef de Cave.
Pris & lancering
Lanering: Nu
Pris: 699 kr.
Publiceret: 16-11-2025