top of page

Dobbelt Vintage lancering fra H.Blin

  • 7. feb.
  • 1 min læsning

Champagnehuset H.Blin er klar med en dobbeltlancering bestående af en Blanc de Noirs og en Rosé de Saignée.

H.Blin Blanc de Noirs & Rose de Saignee

Dobbelt lancering fra H.Blin

H.Blin opdaterer nu husets Selection Parcellaire-serie med to nye årgange: Blanc de Noirs 2016 og Rosé de Saignée 2018. Selection Parcellaire er husets topserie og udmærker sig ved at tage udgangspunkt i de bedste parceller, som huset råder over.


H.Blin Blanc de Noirs 2016

Blanc de Noirs 2016 er lavet på 100% Meunier fra udvalgte parceller, hvor de ældste vinstokke stammer helt tilbage fra 1910. Champagnen har lagret i husets kældre i ni år og har fået en lav dosage på 2,5 g/l.


H.Blin Rosé de Saignée 2018

Rosé de Saignée 2018 er fremstillet efter den klassiske Rosé de Saignée-metode, hvor farven naturligt trækkes ud fra drueskallerne i mosten fremfor at tilsætte rødvin. Den består af 100% Meunier, har lagret syv år i husets kældre og er afsluttet med en dosage på 4 g/l.


Champagnehuset H.Blin

H.Blin er et kooperativ, som blev grundlagt i 1947 af Henri Blin sammen med 28 andre vinbønder. I fællesskab købte de et presseri og begyndte herfra at producere champagne under navnet H. Blin.

I dag leverer 115 vinavlere druer til huset, hvor Sébastien Barbier fungerer som Chef de Cave. Siden 2009 har Henri Blins barnebarn, Simon Blin, stået i spidsen for huset som CEO.


Pris & lancering

Lancering: Nu

Pris: 849 kr. (Begge varianter)


Publiceret: 07-02-2026

 
 
bottom of page