Dom Pérignon x Takashi Murakami
- Publiceret:

- 1. okt.
- 2 min læsning
Dom Pérignon løfter sløret for to nye limited editions, skabt i samarbejde med den japanske kunstner Takashi Murakami.

Dom Pérignon x Takashi Murakami
I samarbejde med den japanske kunstner Takashi Murakami præsenterer Dom Pérignon nu to nye limited editions, bestående af Dom Pérignon Vintage 2015 og Dom Pérignon Rosé Vintage 2010. Med dette samarbejde indtræder Murakami i rækken af kunstnere, der gennem tiden har sat deres præg på Dom Pérignon. Tidligere kunstnere tæller blandt andre Andy Warhol, Jeff Koons, Lenny Kravitz og Lady Gaga.
De nye flasker og æsker er udsmykket med Murakamis ikoniske blomster, et gennemgående motiv i hans kunst, som i dag kan opleves på museer verden over.
Takashi Murakami
Takashi Murakami er en japansk kunstner, født i 1962, som er bedst kendt for at blande traditionel japansk kunst med moderne popkultur og anime. Han omtales ofte som Japans svar på Andy Warhol, og hans værker spænder bredt fra malerier og skulpturer til film og digitale medier.
Det er ikke første gang, at Takashi Murakami samarbejder med luksuskoncernen LVMH. Tilbage i 2003 skabte han en kollektion for Louis Vuitton, og nu, 22 år senere, er turen kommet til Dom Pérignon.
Champagnehuset Moët & Chandon
Moët et Cie blev grundlagt i 1743 i byen Épernay af vinhandleren Claude Moët. Han fik hurtigt opbygget en succesfuld virksomhed, der blandt andet leverede champagne til aristokratiet og det franske kongehus.
Efter Claude Moëts død overtog hans barnebarn, Jean-Rémy Moët, virksomheden og udvidede den betydeligt. I 1833 blev Pierre-Gabriel Chandon de Briailles, Jean-Rémys svigersøn, partner i firmaet, hvilket førte til navneændringen Moët & Chandon.
Moët & Chandon er bedst kendt for sin ikoniske Brut Impérial, der blev introduceret i 1869, samt husets prestige-cuvée Dom Pérignon, som blev lanceret for første gang i 1936.
I dag er Moët & Chandon en del af luksuskoncernen LVMH, som også ejer andre anerkendte champagnehuse som Krug, Ruinart og Veuve Clicquot.
Pris & lancering
Lancering: Nu
Dom Pérignon Vintage 2015 (1.999 kr)
Dom Pérignon Rosé Vintage 2010 (3.799 kr)
Publiceret: 01-10-2025