Henriot Mémoires Collection 1969-1982
- Publiceret:

- 12. okt.
- 2 min læsning
Champagnehuset Henriot udvider sin Mémoires Collection med tre nye årgange, der strækker sig helt tilbage til 1969 og frem til 1982.

Henriot Mémoires Collection
Tilbage i 2021 løftede Gilles de Larouzière, præsident hos Champagne Henriot, sløret for husets nye vinotek-serie, Mémoires Collection, der består af nøje udvalgte vinotekchampagner, hvor hver flaske er individuelt smagt og manuelt dégorgéret af husets kældermester.
I år har Alice Tétienne, Chef de Cave hos Henriot, atter været i kælderen og udvalgt tre årgange, der strækker sig helt tilbage til 1969 og frem til 1982. Flaskerne leveres i en eksklusiv træboks og er alle nummererede.
Henriot Mémoires Millésime 1969
Millésime 1969 er fremstillet på en blanding af Pinot Noir og Chardonnay, høstet sent i oktober efter et forår præget af hagl og en sommer med tørke. Champagnen er nydegorgeret og frigives udelukkende i magnum.
Pris: 13.999 kr.
Henriot Mémoires Millésime 1970
Millésime 1970 er fremstillet på en blanding af Pinot Noir og Chardonnay fra Montagne de Reims og Côte des Blancs. Druerne blev høstet den 27. september efter et år præget af et mildt og lunt klima. Champagnen er nydegorgeret og er kun frigivet i 75 cl flasker.
Pris: 8.499 kr.
Henriot Mémoires Cuvée des Enchanteleurs Millésime 1982
Millésime 1982 er fremstillet på en blanding af 50% Pinot Noir og 50% Chardonnay fra Verzy, Verzenay og Mailly-Champagne i Montagne de Reims samt Avize, Le Mesnil-sur-Oger og Chouilly i Côte des Blancs. Druerne blev høstet den 17. september efter et år, der bød på en mild sommer med rigeligt solskin.
Cuvée des Enchanteleurs er husets prestige-cuvée, som i dag har fået navnet Cuvée Hemera.
Champagnen er nydegorgeret og er kun frigivet i 75 cl flasker.
Pris: 11.999 kr.
Champagnehuset Henriot
Champagnehuset Henriot blev grundlagt i 1808 af enken Apolline Henriot, og var i familiens eje helt frem til 2022, hvor huset blev omstruktureret og til sidst endte som en del af Terroirs et Vignerons de Champagne (TEVC) der også repræsenterer andre champagnehuse. På trods af de nye ejere fungerer Henriot stadig som en selvstændig producent med egen ledelse.
Siden 2020 har Alice Tétienne fungeret som husets Chef de Cave. Hun har bl.a. en fortid hos Nicolas Feuillatte og Krug.
Publiceret: 12-10-2025