Jacquart Blanc de Blancs Vintage 2018
- Publiceret:

- 4. nov.
- 1 min læsning
Jacquart lancerer nu husets Blanc de Blancs Champagne i den nye Vintage 2018.

Jacquart Blanc de Blancs 2018
Champagnehuset Jacquart har netop lanceret sin Blanc de Blancs Vintage 2018, som ifølge husets Chef de Cave, Joëlle Weiss, udmærker sig ved sin karisma, naturlige ynde og elegance. Champagnen er fremstillet udelukkende på Chardonnay fra Premier og Grand Cru-markerne i Chouilly, Cramant, Oger og Villers-Marmery. Den har lagret seks år sur lie og har en dosage på 6,5 g/l.
I forbindelse med lanceringen har huset indgået et samarbejde med kunstneren Odyssée Khorsandian, som har designet den eksklusive æske, flasken leveres i. Odyssée Khorsandian er uddannet på den franske kunst & designskole École Supérieure d’Art et de Design og har haft sine værker udstillet over hele verden samt lavet illustrationer til flere bøger. Æskens oplag er begrænset til blot 1.500 eksemplarer.
Champagnehuset Jacquart
Champagnehuset Jacquart blev grundlagt i 1964 af tredive vinbønder, der ønskede at forene kræfterne under ét fælles champagnemærke. I dag fungerer huset som et kooperativ og ejes af Alliance Champagne koncernen, med Pascal Dubois som CEO. Hovedsædet ligger i Reims, og har Joëlle Weiss som husets Chef de Cave.
Pris & lancering
Lanering: Nu
Pris: 549 Kr.
Publiceret: 04-11-2025