Kend alderen på din Krug
- Publiceret:

- 8. jan. 2023
- 2 min læsning
Opdateret: 24. dec. 2025
Nyere udgaver af Krug Grande Cuvée og Krug Rosé har et "Edition number" på frontetiketten, som fortæller noget om champagnens alder. Dette findes dog ikke på flasker lanceret før 2016. I denne artikel kan du lære, hvordan du udregner alderen på din Krug.

Numbered Edition, ID Code Edition & Flower Edition.
Grande Cuvée Numbered Edition
Periode: 2016 - nu
Denne udgave har et Edition number på frontetiketten, hvilket gør det let at vurdere champagnens baseår. Den første, der blev frigivet med dette system, var 163éme Édition med baseår 2007, efterfulgt af 164éme (baseår 2008), 165éme (baseår 2009) og så videre. Sidenhen er også ældre baseår blevet frigivet med denne type etikette som Vinothèque-champagne.
Grande Cuvée ID Code Edition
Periode: 2011 - 2015
Som navnet antyder har denne champagne en ID-kode på bagetiketten. Koden kan slås op på Krugs hjemmeside eller i deres app for at finde detaljerede oplysninger om champagnen.
ID-koden kan også aflæses manuelt (se billede længere nede)
Grande Cuvée Flower Edition
Periode: 2004 - 2011
Denne udgave har fået navnet “Flower Edition” på grund af det blomsterlignende motiv på etiketten.

K Edition, Copper Edition & Red Edition.
Grande Cuvée K Edition
Periode: 1996 - 2004
Denne udgave har fået navnet “K Edition” efter det markante K på flaskens hals. Etiketten er guldfarvet med røde detaljer.
Grande Cuvée Copper Edition
Periode: 1983 – 1995
Denne udgave har fået navnet “Copper Edition” på grund af den kobberfarvede folie omkring flaskens hals. Etiketten er hvid med røde bogstaver og markeringer.
Grande Cuvée Red Edition
Periode: 1978 - 1982
Dette er den første udgave af Krug Grande Cuvée. I modsætning til de senere versioner har flasken en kortere folie om halsen og har fået navnet “Red Edition” på grund af den brede røde kant på etiketten og de røde bogstaver.
Før denne udgave blev Krugs non-vintage champagne kaldt Private Cuvée, og flaskens form var den traditionelle champagneflaske.

Numbered Edition, ID Code Edition & Flower Edition.
Rosé Numbered Edition
Periode: 2016 - nu
Denne udgave har et Edition number på frontetiketten, hvilket gør det nemt at vurdere champagnens baseår. Som eksempler kan nævnes: 23éme Édition (baseår 2011), 24éme (baseår 2012), 25éme (baseår 2013) og så videre.
Rosé ID Code Edition
Periode: 2011 - 2015
Som navnet antyder har denne champagne en ID-kode på bagetiketten. Koden kan slås op på Krugs hjemmeside eller i deres app for at finde detaljerede oplysninger om champagnen.
ID-koden kan også aflæses manuelt (se billede længere nede)
Rosé Flower Edition
Periode: 2004 – 2011
Denne udgave har fået navnet “Flower Edition” på grund af det blomsterlignende motiv på etiketten.

K Edition & Copper Edition.
Rosé K Edition
Periode: 1996 – 2004
Denne udgave har fået navnet “K Edition” efter det markante K på flaskens hals. Etiketten har en pink metalfinish.
Rosé Copper Edition
Periode: 1983 - 1995
Denne udgave har fået navnet “Copper Edition” på grund af den kobberfarvede folie omkring flaskens hals. Etiketten er guldfarvet med kobberfarvede bogstaver og markeringer.

Tyd dit Krug ID.