top of page

Kend din Lanson Création

  • Forfatters billede: Publiceret:
    Publiceret:
  • 2. jan.
  • 2 min læsning

I 2023 valgte Lanson at erstatte deres non-vintage champagner med nye multi-vintage udgaver. Formålet var at give forbrugerne større gennemsigtighed og at følge den aktuelle trend i champagneverdenen, hvor non-vintage ikke længere blot er non-vintage.

Lanson Le Black Creation

Lanson Création serien

I 2023 offentliggjorde champagnehuset Lanson, at deres bedst sælgende champagner, Le Black Label Brut og Le Rose, ville blive erstattet af de nye Le Black Création og Le Rose Création.


Ændringen blev drevet af ønsket om at fremhæve de subtile forskelle mellem blandingerne og den aktuelle høst, som hver udgave er baseret på. På den måde skabes større gennemsigtighed, og man får bedre adgang til de detaljer, der ligger bag skabelsen af champagnen.


François Van Aal, præsident for Lanson, fortalte ved offentliggørelsen, at den nye tilgang primært vil være til gavn for vinentusiaster, hvor gennemsigtighed er et vigtigt parameter, mens den almindelige forbruger sandsynligvis ikke vil opdage forskellen.


De første udgaver i Création-serien er Le Black Création 257 og Le Rose Création 67. Tallene er valgt for at markere, hvor mange blandinger Lanson har produceret af de nævnte champagner siden husets grundlæggelse i 1760.

Lanson Le Rose Creation

Oversigt over frigivelser

Hver frigivelse af Lanson Création har et nummer på etiketten, som angiver, hvilken udgave af blandingen der er tale om. Her kan du læse om de udgaver, der er frigivet.


Le Black Création 259

Blanding: 51% Pinot Noir, 34% Chardonnay, 15% Meunier

Baseår: 2019 (50%)

Reservevin fra ståltanke: 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018 (32%)

Perpetual Reserve fra ståltanke: 12%

Perpetual Reserve fra fade: 6%

Dosage: 8 g/l.

Frigivet: 2025


Le Black Création 258

Blanding: 50% Pinot Noir, 35% Chardonnay, 15% Meunier

Baseår: 2018 (68%)

Reservevin fra ståltanke: 2008, 2009, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017 (16%)

Perpetual Reserve fra ståltanke: 12%

Perpetual Reserve fra fade: 4%

Dosage: 8 g/l.

Frigivet: 2024


Le Black Création 257

Blanding: 51% Pinot Noir, 36% Chardonnay, 13% Meunier

Baseår: 2017 (55%)

Reservevin fra ståltanke: 2008, 2010, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016 (19%)

Perpetual Reserve fra ståltanke: 21%

Perpetual Reserve fra fade: 5%

Dosage: 8 g/l.

Frigivet: 2023


Le Rosé Création 67

Blanding: 52% Pinot Noir, 34% Chardonnay, 14% Meunier

Baseår: 2019 (68%)

Reservevin: 2016, 2017, 2018 (32%)

Rødvin: 6,6%

Dosage: 8 g/l.

Frigivet: 2024

Lanson Creation QR Code

Brug QR koden

Alle udgaver i Lanson Création-serien har en QR-kode på bagetiketten, som kan scannes med telefonens kamera. Koden fører til Lansons hjemmeside, hvor man kan læse mere om Création serien.

 
 
bottom of page