Laurent-Perrier Cuvée Rosé Bubbles
- Publiceret:

- 15. nov.
- 1 min læsning
Laurent-Perrier holder traditionen i hævd og lancerer igen i år en specialudgave af deres Cuvée Rosé.

Laurent-Perrier Cuvée Rosé Bubbles
Laurent-Perrier begyndte at producere sin Cuvée Rosé i 1968, men det var først i 2017, at huset indførte traditionen med at pakke champagnen ind i et metalsvøb, som hvert år (med undtagelse af 2020) lanceres i et nyt design. Årets udgave er ingen undtagelse, og champagnen præsenteres denne gang i et farvet svøb under navnet “Bubbles”.
Laurent-Perrier Cuvée Rosé er fremstillet på 100% Pinot Noir fra 10 forskellige marker i Montagne de Reims. Vinen har gennemgået en maceration på 48 til 72 timer og har derefter lagret i fem år på bundfaldet.
Oversigt over tidligere udgaver:
Maillage (2017)
Constellation (2018)
Zèbre (2019)
Papillon (2021)
Bambou (2022)
Pétales (2023)
Ribbons (2024)
Champagnehuset Laurent-Perrier
Champagnehuset Laurent-Perrier, beliggende i Tours-sur-Marne, blev grundlagt i 1812 af Michel Pierlot. Dengang fik huset navnet Alphonse Pierlot Champagne House, og det var først senere, at det fik det navn vi kender i dag.
Efter Michel Pierlots død overgik huset til hans søn, Alphonse Pierlot. Da han ikke havde nogen arvinger, blev huset ved hans død overdraget til kældermesteren Eugène Laurent. Han videreførte driften frem til sin død i 1887, hvorefter hans hustru, Mathilde-Emilie Perrier, overtog ledelsen. Hun valgte at forene sit eget efternavn med sin afdøde mands og omdøbte huset til Veuve Laurent-Perrier.
Med Bernard de Nonancourts overtagelse i 1949 blev grundstenen lagt til det moderne Laurent-Perrier. Hans familie viderefører stadig arven og ejer i dag majoriteten af huset.
Pris & lancering
Lancering: Nu
Pris: 799 kr.
Publiceret: 15-11-2025