top of page

AR Lenoble Blanc de Noirs Millesime 2016

  • Forfatters billede: Publiceret:
    Publiceret:
  • 23. nov.
  • 1 min læsning

AR Lenoble frigiver for sjette gang husets Blanc de Noirs, som denne gang kommer i Millésime 2016.

Lenoble Blanc de Noirs Millesime 2016

AR Lenoble Blanc de Noirs Millesime 2016

AR Lenoble er klar med husets Blanc de Noirs i den nye Vintage 2016, lavet på 100% Pinot Noir fra Premier Cru marker i Bisseuil i Montagne de Reims. Vinen har lagret i store egetræsfade og fået en dosage på 0 g/l, hvilket gør den til Brut Nature.

Julien Lardy, Chef de Cave hos AR Lenoble, fortæller, at 2016 var et udfordrende år med et koldt og regnfuldt forår præget af frost, efterfulgt af en varm og tør sommer, hvilket resulterede i udtryksfulde og balancerede Pinot Noir-druer.


AR Lenoble Blanc de Noirs er indtil videre frigivet i årgangene: 1998, 2004, 2009, 2012, 2013 & 2016.


Champagnehuset AR Lenoble

Champagnehuset AR Lenoble blev grundlagt i 1920 af Armand‑Raphaël Graser, som slog sig ned i landsbyen Damery i Champagne. Her købte han en gammel bygning fra 1772, som han gjorde til husets hovedsæde, hvilket det stadig er den dag i dag. Huset forblev i Graser-familiens ejerskab helt frem til 2023, hvorefter Frère-Gallienne-familien overtog driften. I dag fungerer Guillaume Truchot som husets administrerende direktør, mens Julien Lardy er ansat som Chef de Cave.


Pris & lancering

Lancering: Nu

Pris: 599 kr.


Publiceret: 23-11-2025

 
 
la cuvee magazine logo gold.png

La Cuvée Magazine
 

Danmarks største magasin om champagne

© 2019-2025 Lacuvee.dk

  • Facebook Gold
  • Instagram Gold
  • Linkedin Gold
bottom of page