top of page

Louis Roederer + Philippe Starck 2018

  • Forfatters billede: Publiceret:
    Publiceret:
  • 26. maj
  • 2 min læsning

Opdateret: 8. jul.

Louis Roederer er klar med femte udgave af Philippe Starck Brut Nature, som denne gang præsenteres i et helt nyt design, der reducerer brugen af emballage og materialer.

Louis Roederer Brut Nature 2018 Philippe Starck

Louis Roederer + Philippe Starck

Historien om "Brut Nature" begyndte under den usædvanligt varme sommer i 2003, hvor de fleste vinmarker viste tegn på hede og tørke. Hos Louis Roederer opdagede man, at visse marker med kalk og lerholdige jordbunde i Cumières, Hautvillers og Vertus klarede varmen særdeles godt. Det inspirerede Chef de Cave Jean-Baptiste Lecaillon til at igangsætte små eksperimentelle produktioner i årene 2003, 2004 og 2005, som alle viste lovende resultater.


Frédéric Rouzaud, CEO hos Louis Roederer, havde længe ønsket at samarbejde med Philippe Starck. Starck havde dog flere gange afslået, da han ikke kunne se sig selv designe en flaske uden yderligere indflydelse. Da Rouzaud fortalte ham om "Brut Nature" projektet og tilbød ham medbestemmelse i selve produktionen, sagde han ja tak.


De første aftapninger af "Brut Nature" havde en lav dosage på under 3 g/l, men på Starcks opfordring blev den reduceret til nul for at fremhæve vinens minimalistiske udtryk.

Den første officielle "Brut Nature" var vintage 2006, lanceret i 2014. Siden da er der blevet frigivet i alt fem årgange: 2006, 2009, 2012, 2015 & 2018 (Rosé udgaven: 2012, 2015 & 2018)


Louis Roederer Brut Nature Blanc 2018

Blanding: 55% Pinot Noir, 25% Meunier & 20% Chardonnay

Vin lagret i træ: 31%

Malolaktisk gæring: 0%

Dosage: 0 g/l

Dato for høst: 2. september 2018


Louis Roederer Brut Nature Rosé 2018

Blanding: 64% Pinot Noir, 20% Meunier & 16% Chardonnay

Vin lagret i træ: 20%

Malolaktisk gæring: 0%

Dosage: 0 g/l

Dato for høst: 2. september 2018


Champagnehuset Louis Roederer

Louis Roederers historie går tilbage til 1776, hvor huset Dubois Père & Fils blev grundlagt. I 1827 ansatte husets ejer, Nicolas-Henri Schreider, sin nevø Louis Roederer, som i 1833 overtog huset efter sin onkels død og samtidig omdøbte det til Louis Roederer.

I 1800-tallet var Louis Roederers vigtigste marked det russiske, ikke mindst det kejserlige hof. Efter revolutionen mistede huset imidlertid hele det russiske marked og stod tilbage med en betydelig gæld som følge af ubetalte regninger og urealiserede ordrer.

Huset kom dog på fode igen i løbet af 1930’erne, da Camille Olry-Roederer overtog ledelsen. Hun valgte at investere alle sine indtægter i opkøb af nye vinmarker, hvilket hurtigt gav økonomisk stabilitet og sikrede egne druer til fremtidens produktion.

Husets ejerskab er fortsat i familiens hænder, med Frédéric Rouzaud som nuværende direktør.


Pris & lancering

Lancering: Sommer 2025

Pris: 950 kr.


Publiceret: 26-05-2025

 
 
la cuvee magazine logo gold.png

La Cuvée Magazine
 

Danmarks største magasin om champagne

© 2019-2025 Lacuvee.dk

  • Facebook Gold
  • Instagram Gold
  • Linkedin Gold
bottom of page