top of page

Kend din Louis Roederer Collection

  • Forfatters billede: Publiceret:
    Publiceret:
  • 12. okt. 2023
  • 2 min læsning

Opdateret: 23. dec. 2025

Louis Roederer Collection kom på markedet i 2021 og afløste husets tidligere standardcuvée, Brut Premier. Med Collection har Louis Roederer skabt en unik multi-vintage champagne, hvor hver udgave har sin egen identitet.

Louis Roederer Collection champagne

Fra Brut Premier til Collection

Louis Roederer Collection blev første gang frigivet i 2021 og erstattede dermed husets tidligere non-vintage champagne, Brut Premier. Med Brut Premier stræbte man efter at ramme den samme stil år efter år, mens Collection giver plads til større armbevægelser. Hver udgave har sin egen identitet, som træder tydeligere frem, jo længere champagnen lagrer.


De tre blandinger

Størstedelen af vinen i Louis Roederer Collection er basevin fra et udvalgt høstår. Den næste del stammer fra husets Perpetual Reserve, som blev startet i 2012. Konceptet bag Perpetual Reserve er en tank, der indeholder vin fra flere forskellige årgange. Hvert år tappes en mindre del af vinen, hvorefter der fyldes op med ny, ung vin. På den måde opstår en unik blanding, som konstant udvikler sig og hvert år beriges med en ny årgang.

Den sidste del består af reservevine, der har lagret på store franske egetræsfade. Her opnår vinen en blødhed og let ristede, røgede noter, som spiller perfekt sammen med friskheden i den øvrige vin.

Louis Roederer Collection champagne

Oversigt over frigivelser

Hver frigivelse af Louis Roederer Collection har et nummer på etiketten, som angiver, hvilken udgave af blandingen der er tale om. Her kan du læse om de udgaver, der er frigivet.


Collection 246

Blanding: 54% Chardonnay, 35% Pinot Noir, 11% Meunier.

Baseår: 2021 (55%)

Perpetual Reserve: 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020 (35%)

Reservevin: 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017 (10%)

Dosage: 7 g/l.

Frigivet: 2025


Collection 245

Blanding: 54% Chardonnay, 35 Pinot Noir, 11% Meunier.

Baseår: 2020 (55%)

Perpetual Reserve: 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019 (35%)

Reservevin: 2010, 2013, 2015, 2017, 2018, 2019 (10%)

Dosage: 7 g/l.

Frigivet: 2024


Collection 244

Blanding: 41% Chardonnay, 33% Pinot Noir, 26% Meunier.

Baseår: 2019 (54%)

Perpetual Reserve: 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018 (36%)

Reservevin: 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018 (10%)

Dosage: 7 g/l.

Frigivet: 2023


Collection 243

Blanding: 42% Chardonnay, 40% Pinot Noir, 18% Meunier.

Baseår: 2018 (59%)

Perpetual Reserve: 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017 (31%)

Reservevin: 2009, 2011, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017 (10%)

Dosage: 8 g/l.

Frigivet: 2022


Collection 242

Blanding: 42% Chardonnay, 36% Pinot Noir, 22% Meunier.

Baseår: 2017 (56%)

Perpetual Reserve: 2012, 2013, 2014, 2015, 2016 (34%)

Reservevin: 2009, 2011, 2013, 2014, 2015, 2016 (10%)

Dosage: 8 g/l.

Frigivet: 2021


Collection 241

Blanding: 40% Chardonnay, 42% Pinot Noir, 18% Meunier.

Baseår: 2016 (56%)

Perpetual Reserve: 2012, 2013, 2014, 2015 (34%)

Reservevin: 2011, 2012, 2013, 2014, 2015 (10%)

Dosage: 8 g/l.

Frigivet: 2021

Louis Roederer Collection champagne QR code

Brug QR koden

Alle frigivelser af Louis Roederer Collection har et flaskenummer samt en QR-kode på bagetiketten, som kan scannes i Louis Roederers appen. Her får man adgang til alle oplysninger om den scannede flaske, fra blanding til høstår for druerne.

 
 
bottom of page