top of page

Ny Grand Vintage fra Moët & Chandon

  • Forfatters billede: Publiceret:
    Publiceret:
  • 30. jun. 2024
  • 2 min læsning

Moët & Chandon er klar med ny årgang i Grand Vintage serien, som kommer i et nyt frisk design. Sammen med den nye årgang frigives to tidligere vintagechampagner der tilsammen danner en trio.

Moët & Chandon Grand Vintage 2016

Ved et event i Epernay har Moët & Chandon nu præsenteret den nye Grand Vintage 2016, og afslører samtidig det nye design som vil pryde de fremtidige frigivelser i Grand Vintage serien. Sammen med Vintage 2016 frigiver Moët & Chandon, Vintage 2009 og 2000 i en nydegorgeret udgave, der tilsammen danner en trio som har fået titlen “A Tale of Sublimation”.

Trioen er sammensat af Chef de Cave, Benoît Gouez, og han fortæller at 2016, 2009 og 2000 repræsenterer henholdsvis sindsro, raffinement og overdådighed.


Grand Vintage 2016: Serenity After the Storm

Grand Vintage 2016 er lavet på 48% Chardonnay, 34% Pinot Noir og 18% Meunier, med en dosage på 6 g/l. Den byder på noter af toast, korn, hasselnød og blomme, med en forfriskende livlighed og cremet brus. Passer perfekt til vildt og fisk.


Grand Vintage Collection 2009: The Charisma of Maturity

Grand Vintage Collection 2009 er lavet på 50% Pinot Noir, 36% Chardonnay og 14% Meunier, med en dosage på 5 g/l. Den byder på noter af korn, brioche, karameliseret ananas og kagecreme. Går godt med "surf and turf" og kogte svampe.


Grand Vintage Collection 2000: The Paradox of Opulence

Grand Vintage Collection 2000 er lavet på 50% Chardonnay, 34% Pinot Noir og 16% Meunier, med en dosage på 7 g/l. Den byder på noter af ristet mandel, citrus og honning. Ideel til fisk og sprøde grøntsager.


Champagnerne vil blive solgt enkeltvis men vil også komme i en boks med alle tre årgange.

Grand Vintage 2016 vil efterfølgende komme i en rosé udgave som der dog ikke findes oplysninger på endnu.


Publiceret: 30-06-2024

 
 
la cuvee magazine logo gold.png

La Cuvée Magazine
 

Danmarks største magasin om champagne

© 2019-2025 Lacuvee.dk

  • Facebook Gold
  • Instagram Gold
  • Linkedin Gold
bottom of page