top of page

Telmont Réserve de la Terre Rosé

  • Forfatters billede: Publiceret:
    Publiceret:
  • 10. jul.
  • 1 min læsning

Med ambitionen om en fuldstændig grøn omstilling udvider champagnehuset Telmont nu sin økologiske serie med en rosé champagne.

Telmont Réserve de la Terre Rosé

Telmont Réserve de la Terre Rosé

I Champagne omlægges stadig mere landbrug til økologisk drift, og et af de huse, der går forrest i den grønne omstilling, er Telmont. Allerede i 2024 lancerede de deres første 100% økologiske champagne, og nu følges der op med en rosé udgave i samme serie.

Telmont Réserve de la Terre Rosé er sammensat af 38% Chardonnay, 35% Pinot Noir (heraf 15% rødvin) og 27% Meunier, med en dosage på 6,4 g/l. Vinen er sammensat af 55% vin fra årgang 2020 og 45% fra 2021. Den har gennemgået malolaktisk gæring og blev degorgeret i 2025.

Der er kun produceret 5.119 flasker af denne rosé champagne.


Smagsnoter af Bertrand LHôpital, Chef de Cave hos Telmont De økologiske druer giver vinen livlighed og en perfekt harmoni. I duften mødes solbær og granatæble med noter af hindbær. Smagen åbner med et markant, blomstrende udtryk og afslører nuancer af kirsebær, appelsinskal og tørrede blomster, efterfulgt af en lang, saltpræget eftersmag med fine krydderier og en diskret spænding.


Champagnehuset Telmont

Champagnehuset Telmont blev grundlagt i 1912 af Henri Lhôpital og forblev i familiens eje frem til 2020, hvor Rémy Cointreau opkøbte 90% af virksomheden. De resterende 10% er fortsat på familiens hænder, hvilket afspejler sig i den daglige drift, hvor Bertrand Lhôpital fungerer som både kældermester og leder af husets vindyrkning.

Telmont opnåede sin første økologiske certificering i 2017 og arbejder i dag målrettet mod at blive en 100% økologisk producent.


Pris & lancering

Lancering: Nu

Pris: 649 kr.


Publiceret: 10-07-2025

 
 
la cuvee magazine logo gold.png

La Cuvée Magazine
 

Danmarks største magasin om champagne

© 2019-2025 Lacuvee.dk

  • Facebook Gold
  • Instagram Gold
  • Linkedin Gold
bottom of page