top of page

Tsarine Précision No 15

  • Forfatters billede: Publiceret:
    Publiceret:
  • 28. maj
  • 2 min læsning

Tsarine har lanceret husets nye flagskibschampagne, Précision N° 15, som kun er produceret i 7.971 eksemplarer.

Tsarine Precision No 15

Tsarine Précision N°15

Tsarine, der bedst er kendt for sit unikke flaskedesign, har præsenteret en helt ny champagne, der placerer sig øverst i husets sortiment. Champagnen, der har fået navnet Précision N° 15, er sammensat af 54% Chardonnay, 41% Pinot Noir og 5% Meunier fra udvalgte marker i Chouilly, Pierry, Moussy, Écueil, Ludes, Avenay-Val-d'Or, Vertus, Cerseuil og Vandières.

90% af vinen stammer fra høståret 2015, mens de resterende 10% udgøres af reservevine fra 2014, 2013 og 2009. Vinen har gennemgået malolaktisk gæring og er tilsat en dosage på 4 g/l.

Tsarine Précision N° 15 er kun produceret i 7.971 eksemplarer.


Précision N°15 Smagsnoter

Isabelle Tellier, Chef de Cave hos Tsarine, beskriver duften som rig og udtryksfuld med noter af kandiseret citrusskal, wienerbrød, cashewnødder, valnødder og peberkage.

Smagen byder på nuancer af let ristet brioche, kvædepasta, mandarin og ristede toner. Afslutningen er lang, saltholdig og krydret.


Champagnehuset Chanoine Frères

Chanoine Frères blev grundlagt i Épernay i 1730 af brødrene Jacques-Louis samt Jean-Baptiste Chanoine. Huset havde sin storhedstid i 1800-tallet, hvor det leverede store mængder champagne til den russiske zarfamilie.

Husets mest kendte champagne er Tsarine, som blev skabt i 1996 under en middag på restaurant 'Le Chardonnay' i Reims. Her fik de to venner Philippe Baijot og Bruno Paillard øje på en karaffel med snoede linjer, der mindede om de ikoniske russiske løgkupler. Det inspirerede Philippe Baijot til at lave en skitse, som senere dannede grundlaget for den karakteristiske flaske, der i dag bruges til Tsarine.

Tsarine er fortsat en del af Chanoine Frères, men fungerer i dag som et selvstændigt brand.


Pris & lancering

Lancering: Sommer 2025

Pris: 1350 kr.


Publiceret: 28-05-2025

 
 
la cuvee magazine logo gold.png

La Cuvée Magazine
 

Danmarks største magasin om champagne

© 2019-2025 Lacuvee.dk

  • Facebook Gold
  • Instagram Gold
  • Linkedin Gold
bottom of page