Verdensnyhed fra Piper-Heidsieck
- Publiceret:

- 3. jul. 2023
- 1 min læsning
Opdateret: 4. jul. 2023
Piper-Heidsieck har nu præsenteret en helt ny champagne i deres Essentiel-serie.

Den nye champagne fra Piper-Heidsieck hedder Essentiel Blanc de Noirs, og den er lavet på en blanding af 80 % Pinot Noir og 20% Meunier. Pinot Noir druerne kommer fra Montagne de Reims (Ambonnay), Grande Vallée de la Marne (Aÿ) og Côte des Bar (Fontette, Meurville, Neuville-sur-Seine), imens Meunier druerne kommer fra landsbyerne Cormicy, Courmas, Verneuil, Cuchery og Villevenard. Champagnen har 2019 som baseår med en dosage på 5 g/l. og er derfor mærket som Extra Brut.
Den nye Essentiel Blanc de Noirs er den første champagne som er udtænkt af Émilien Boutillat som er Chef de Cave hos Piper Heidsieck. Med en alder på kun 36 år er han en af de yngste kældremestre i Champagne, og han holder sig ikke tilbage med innovationen. Han er begyndt at bruge robotter i vinmarkerne, han har plantet den nye druesort Voltis, også arbejder han for mere biodiversitet i sit landbrug.
Essentiel Blanc de Noirs vil blive lanceret i Europa til september og vil få en vejledende pris på €51.
Publiceret: 03-07-2023