Veuve Clicquot præsenterer Chasing the sun
- 20. apr.
- 2 min læsning
Med den nye kollektion fra Veuve Clicquot, skabt i samarbejde med Yinka Ilori, gør huset sig klar til sommerens mange varme dage.

Veuve Clicquot Chasing the sun Collection
Den britisk-nigerianske kunstner Yinka Ilori har i samarbejde med Veuve Clicquot skabt en eksklusiv kollektion af tilbehør til husets champagner, der med sit levende og varme udtryk er designet til at fremkalde glæde, varme og optimisme.
Kollektionen, der bærer titlen "Chasing the Sun", består af tre produkter, som alle lanceres i flere farvevarianter. Produkterne er allerede begyndt at finde vej til udvalgte butikker og vil desuden blive præsenteret under Milan Design Week 2026, der finder sted fra den 21. til 26. april.
Veuve Clicquot The Sun Holder
The Sun Totem er en champagnekøler med håndtag, inspireret af kalebassen og fremstillet i genbrugsmaterialer, udsmykket med Yinka Iloris velkendte, farverige mønstre.
Veuve Clicquot The Sun Totem
The Sun Totem er, som navnet antyder, inspireret af totemtraditionen med rødder hos det nordamerikanske folk Ojibwe. The Sun Totem fås i to farver og fungerer som en beholder, der holder champagnen kølig.
Veuve Clicquot The Arrow
The Arrow er en gaveæske designet som et vejskilt, der fås i tre forskellige farver og med forskellige bynavne trykt på æsken. Hver æske angiver afstanden fra den pågældende by til Veuve Clicquots kældre i Reims.
Champagnehuset Veuve Clicquot
Champagnehuset Veuve Clicquot blev grundlagt i 1772 af tekstilforhandleren Philippe Clicquot, som nærede en stor passion for vin. Selvom tekstilbranchen var hans primære beskæftigelse, formåede han at opbygge en solid forretning, og husets champagne fandt tidligt vej til flere internationale markeder.
I Danmark er Veuve Clicquot særligt kendt som “Den gule enke”. Navnet refererer både til husets ikoniske gule etiketter og til Barbe-Nicole Clicquot Ponsardin, som overtog ledelsen i en alder af blot 27 år efter sin mand, François Clicquot, døde i 1805. Hun regnes i dag som en af champagneverdenens store pionerer og stod blandt andet bag udviklingen af Remuage, hvor flaskerne gradvist drejes, så bundfaldet samler sig i flaskehalsen og kan fjernes mere effektivt.
I dag er Veuve Clicquot en del af LVMH, som også ejer andre prominente champagnehuse som Krug, Dom Pérignon og Moët & Chandon.
Pris & lancering
Lancering: Sommer 2026
Pris: Ikke oplyst
Publiceret: 20-04-2026