top of page

Bollinger lanceringer 2026

  • Forfatters billede: Publiceret:
    Publiceret:
  • 22. dec. 2025
  • 2 min læsning

Bollinger har afsløret flere kommende nyheder for 2026, heriblandt den nye årgang af La Grande Année.

Bollinger La Grande Annee 2018

Bollinger 2026 lanceringer

2026 byder på flere nye årgange af Bollingers champagner, som blandt andet vil kunne smages, når Philipson Wine i juni afholder Winemakers Dinner på Formel B i København. Her vil det være muligt at smage den nye årgang af La Grande Année samt det nye medlem af PN-serien.


Bollinger La Grande Année 2018

En af årets store nyheder bliver La Grande Année, som denne gang lanceres i den nye årgang 2018. Der udkommer både en Blanc og en Rosé i denne årgang, som traditionen tro er baseret på en blanding af Pinot Noir og Chardonnay.


Bollinger PN TX21

Bollingers PN-serie får sit syvende medlem i form af den nye PN TX21, som er baseret på 100% Pinot Noir fra Tauxières og har 2021 som baseår. Ønsker du at blive klogere på Bollinger PN, kan du læse mere her: Kend din Bollinger PN.


Bollinger R.D. 2012

Der er endnu ikke meldt noget officielt ud om den kommende Bollinger R.D. 2012, men rygter i branchen peger på, at den vil blive frigivet til salg i 2026. Her på La Cuvée Magazine holder vi naturligvis øje og fortæller, så snart vi ved mere.


Champagnehuset Bollinger

Bollinger blev grundlagt i 1829 af Athanase de Villermont, Paul Renaudin og Joseph Bollinger. Athanase de Villermont havde arvet en grund i Aÿ, hvor de tre herrer etablerede firmaet Renaudin-Bollinger & Cie, som senere blev omdøbt til Bollinger.

En af de mest markante skikkelser i Bollingers historie er Lily Bollinger, der overtog ledelsen af huset som 42 årig efter sin mand Jacques Bollingers død. Hun var blandt andet idékvinden bag Bollinger R.D. som hun lancerede de første flasker af i 1963.

I dag er Bollinger stadig i familiens hænder og har Denis Bunner ansat som husets Chef de Cave.


Publiceret: 22-12-2025

 
 
bottom of page